Bag om varslingssirenerne
Alarmnettet er den trofaste nerve, når varslingssirenerne går. Men hvordan hænger det egentlig sammen? Det ser vi nærmere på her.
Du har hørt den før, og snart lyder den velkendte sirenemelodi endnu engang. Det sker traditionen tro første onsdag i maj kl. 12.00 og igen kl. 12.04, hvorefter varslingssirenerne slutter af med et afblæsningssignal kl. 12.08.
Første onsdag i maj er som bekendt en test, der skal sikre, at sirenerne spiller, som de skal, og samtidig minde os om signalet og dets betydning. Men sirenerne testes faktisk langt oftere, end de fleste af os er klar over.
”Sirenerne testes hver nat ved at afspille en højfrekvent lyd, som vores ører ikke er i stand til at opfange, og en mikrofon kontrollerer at alt virker” forklarer systemarkitekt hos TDC Erhverv, Christen Fihl og tilføjer:
”Sidste år blev cell broadcast-teknologien testet for første gang i forbindelse med sirenevarslingen. Dermed kunne alle danskere, der vel at mærke havde en nyere, opdateret smartphone, blive varslet over mobilen.”
Ulykke eller katastrofe
Systemet blev udtænkt i 1980’erne til at advare om luftangreb og kan i princippet anvendes til alle typer hændelser, men er siden 1990’erne og frem gearet mod fredstidshændelser.
Skulle det ske, at sirenerne lyder på et andet tidspunkt end i testperioden, betyder det, at du befinder dig i et område med akut fare på færde, fx i forbindelse med kemisk udslip, brand eller oversvømmelse. Men hvordan bliver sirenerne egentlig aktiveret?
”I tilfælde af brand sender ABA-anlægget (Automatisk Brand Alarmering) et signal til redningsberedskabet. Er der tale om en meget omfattende brand, der kan medføre livsfare for folk i nærheden, kan politiet og redningsberedskabet vurdere, om sirenerne skal bruges i situationen.
Politiet aktiverer sirenerne i det berørte område og udsender samtidig en beredskabsmeddelelse til DR og TV2, som formidler beskeden via deres platforme. Gennem hele denne proces fungerer Alarmnettet som den sikre kommunikationsvej, der garanterer, at signalet kommer frem.” forklarer Christen Fihl.
En gigantisk soundboks
Nutidens sirener er elektroniske og udstyret med en gigantisk forstærker, der sørger for at lyden, som sendes ud via højttalere i toppen, når ud til et område på op til 6 km2. Men sådan har det ikke altid været. De tidligere, mekaniske sirener blev testet ugentligt, hver onsdag, da de kun kunne testes med lyd.
”De helt gamle mekaniske sirener blev aktiveret ved håndsving, og man kunne ligefrem høre på tonen, hvordan sirenevagten langsomt fik den op i tempo,” forklarer Christen Fihl.
En lettere og sikker fremtid
Alarmnet overtog transmissionen i 2004, som derved blev centraliseret og lettede en række arbejdsgange. Og har via vores sikrede og lukkede netværk sørget for at varslingssirenerne kan lyde over hele landet. Både første onsdag i maj – og når det virkelig gælder.