Mød Rikke

”Vi passer på Danmark”

Du finder Rikke allevegne i Alarmnet, hvor hun jonglerer blandt mange forskelligartede opgaver. Hun elsker, at ikke to dage er ens. Og hun har det allerbedst, når hun kan få lov til at grave sig ned i store datamængder og analysere sig frem til nye løsninger og nye måder at gøre tingene på.

”Jeg kan virkelig godt lide at finde nålen i høstakken”, fortæller Rikke.

Men det lå slet ikke i kortene, at Rikke skulle være et levende Alarmnet-leksikon i en virksomhed, som i mange år havde eneansvar for Alarmtransmissionen i Danmark. Dvs. kompleksitet og sikkerhed på allerhøjeste niveau. Faktisk skulle Rikke have været tandplejer. Efter endt uddannelse tog hun dog et midlertidigt job som kundeserviceassistent hos TeleDanmark Mobil. Det er nu 26 år siden, og hun har ikke set sig tilbage.

Rikke har været hos Alarmnet siden 2013. I dag er hun Markedskoordinator for Salg og Produkt. Her er hun blandt andet ’single point of contact’ for Alarmnettets største kunder. Foruden at styre de større og kritiske projekter som konverteringer af vagtcentraler og flytning af alarmlinjer sikkert igennem. Ikke én kunde eller vagtcentral er ens. Alle kommer med forskellige opsætninger og forskellige behov. Og de går ikke forgæves, når de kontakter Rikke for hjælp.

Til spørgsmålet om hvad der gør Rikke allermest stolt af arbejde for Alarmnet, svarer hun prompte; ”Vi passer på Danmark. Det gør mig stolt!”

Du er velkommen til at connecte med Rikke.