Kobbernedlukning i Danmark - Kobbernettet går på pension

TDC NET lukker kobbernettet gradvist ned frem mod 2030. Hvis jeres alarmsystem i dag kører på kobbernet, skal I handle nu for at sikre, at jeres alarmtransmission fortsætter med at virke. Hos Alarmnet har vi den løsning, I har brug for – og vi hjælper jer hele vejen gennem overgangen.

 

Hvad betyder kobbernet lukning for jeres alarmsystem?

Kobbernettet har været rygraden i alarmtransmission i næsten 40 år. Men som led i den digitale udvikling udfases det nu til fordel for fibernettet. For jer som virksomhed betyder det, at hvis jeres alarmsystem i dag bruger kobbernettet til at sende alarmer til kontrolcentralen, vil den forbindelse forsvinde.

Nedlukningen sker gradvist, men den sker. I forbindelse med udgravninger til motorveje og byggeprojekter vælger TDC NET allerede nu ikke at genetablere kobbernettet. Det betyder, at jeres kobberforbindelse kan forsvinde tidligere, end I regner med. Det er derfor vigtigt at tage stilling til jeres alarmtransmission allerede nu.

 

Hvad er planen for kobbernedlukningen?

I takt med at kobbernettet gradvist udfases, har TDC Alarmnet lagt en nøje og velorkestreret plan for en IP-baseret fremtid og højere transmissionssikkerhed.

Kobbernettet har været den røde tråd i transmissionssikkerheden i næsten 40 år, men snart er det slut. Udfasningen af kobbernettet sker som et naturligt led i den digitale udvikling og med udbredelsen af fibernettet. Nedlukningen vil ske gradvist frem mod 2030, og det er der en helt kontrolleret plan for, forsikrer markedschef hos TDC Alarmnet, Martin Hagedorn Jacobsen.

”I forbindelse med udgravningen til nye motorveje og byggeprojekter har TDC NET gennem de seneste år valgt ikke at genetablere kobbernettet, så på den måde kan man godt sige, at udfasningen allerede er i gang.

Af Alarmnets mere end 30.000 linjer er en stor del allerede konverteret til IP, og nu arbejder vi på at få de sidste med gennem en kontrolleret nedlukning, hvor vi på forkant informerer og sikrer alternativer til vores kunder, så vi undgår, at nogen kommer i klemme.

Det gælder selvfølgelig særligt de anlæg, som kræver en kablet forbindelse.”

 

En sund udvikling for teknologien

Tal fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur viser, at antallet af fiberabonnenter i 2023 steg 12% i forhold til året før. Hos TDC Alarmnet hilser man udviklingen velkommen.

”Teknologien giver mulighed for at samle synergier mellem flere alarm- og sikkerhedssystemer og kan være med til at sikre en mere strømlinet drift af kritisk infrastruktur.

Med IP-transmission kan man bl.a. få bedre indsigt i driften og sikkerheden, og det kan eksempelvis smitte positivt af på forsikringspræmien,”

siger Martin Hagedorn Jacobsen og tilføjer:

”Vi ser udfasningen af kobbernetværket som et led i en sund udvikling, hvor vi siger farvel til det gamle netværk og tager et spring ind i det 21. århundrede.”

 

Nyt ansvar: Husk at tænke sikkerhed

I forbindelse med overgangen til IP-transmission har TDC Alarmnet fuld fokus på cybersikkerhed.

”Når man flytter noget fra analogt til digitalt følger en ny trussel med. Den trussel og dens indvirkning på kritisk infrastruktur er vi selvfølgelig meget bevidste om. Derfor har vi øget fokus på cybersikkerhed og arbejder eksempelvis aktivt med NIS2,”

siger han og slutter:

”Vi skal selvfølgelig kunne stå på mål for vores kunders IT-sikkerhed. Derfor har vi etableret en danskbaseret infrastruktur bygget på vores egne servere, der gør det muligt at sikre vores kunder en end-to-end transmission på et sikkert, lukket netværk – uden adgang for tredjepart.”

 

Hvordan sikrer jeg min alarmforbindelse?

At sikre jeres alarmforbindelse i en tid, hvor kobbernettet lukker ned, handler om at være proaktiv og vælge en fremtidssikret løsning. Her er de skridt, I kan tage for at sikre, at jeres alarm altid er forbundet:

1. Find ud af, hvilken forbindelse I har i dag

Det første skridt er at finde ud af, om jeres alarmsystem i dag benytter kobbernettet. Er I i tvivl, kan I kontakte jeres nuværende alarmleverandør eller os hos TDC Alarmnet. Vi kan hurtigt hjælpe jer med at afklare, om I er berørt af kobbernedlukningen.

2. Forstå risikoen ved ikke at handle

Hvis I i dag bruger en kobberbaseret alarmforbindelse, er den største risiko, at jeres alarm pludselig holder op med at virke. Når kobbernettet lukkes ned i jeres område, forsvinder forbindelsen og dermed jeres sikkerhed. At vente er derfor ikke en holdbar strategi.

3. Vælg en fremtidssikret løsning: IP-transmission

Den eneste rigtige løsning er at skifte til en moderne, IP-baseret alarmtransmission. Det betyder, at jeres alarmsignaler i stedet sendes via en internetforbindelse (typisk fiber) som den primære vej og med en mobil forbindelse (4G/5G) som en sikkerheds-backup. Dette giver jer en redundant løsning, der er langt mere stabil og sikker end det gamle kobbernet. Læs mere om alarmtransmission her.

4. Vælg en professionel og sikkerhedsgodkendt partner

Overgangen fra kobber til IP er ikke en gør-det-selv-opgave. Det kræver en professionel partner, der har styr på både den tekniske installation og den bagvedliggende sikkerhed. Som jeres partner sikrer Alarmnet:

  • En sikker og lukket forbindelse: Vores løsning kører på et privat netværk, adskilt fra det åbne internet, for at beskytte jer mod cybertrusler.
  • 24/7 overvågning: Vi overvåger ikke kun jeres alarm, men også selve forbindelsen. Hvis den fejler, ved vi det med det samme.
  • Problemfri overgang: Vi håndterer hele processen for jer, så I kan være trygge ved, at jeres alarmforbindelse fungerer upåklageligt fra dag ét.

Den bedste måde at sikre jeres alarmforbindelse på er ved at tage hånd om problemet nu. Kontakt os, så hjælper vi jer med at finde den rette kobbernedlukning alarm løsning for netop jeres virksomhed.


Få hjælp i dag! Kontakt os for gratis rådgivning